Raceportræt - Korthåret og ruhåret vizsla

Vizslaen er en meget alsidig stående jagthund, som mestrer jagt i skov og mose og på marken i særdeleshed. På hjemmebanen er vizslaen en rolig og godmodig familiehund.

Vizslaen adskiller sig fra de andre kontinentale hønsehunderacer i sin oprindelse. Hvor de stammer fra den gamle spanske Bracco, har den ungarske vizsla sine rødder hos asiatiske forfædre. Allerede i 1300-tallet beskriver beretninger således ungarernes ”gule” jagthund. I 1300-tallet, da de store, vidtstrakte skovområder i Ungarn forsvandt og de åbne vidder – pusztaen – bredte sig, blev småvildtjagt mere og mere almindelig. De største vildtarters udbredelse mindskedes i takt med skovenes tilbagegang, og da fasanen holdt sit indtog i Ungarn i 1400-tallet, manifesterede småvildtjagten sig for alvor. Blandt de Pannon-Kopo hunde, der blev tilbage på Pusztaen, udviklede flere linjer sig snart til ideelle småvildtjagthunde. I disse linjer fandtes der ofte rødgule individer, og adelen udvalgte de bedste individer til falkoner- og småvildtjagt.

Foto herunder er venligst udlånt af Mr. Roy Bebbington, Kennel Gonegos, UK, som den dag i dag praktiserer falkejagt med sine ruhårede vizslaer:

Under den tyrkiske invasion (1400–1554) blev tyrkernes ”gule hund” krydset ind, og den mere og mere ensartede vizsla blev en favorit hos både adelen og jægerne. Det asiatiske blod havde en positiv indflydelse på vizslaen, som racemæssigt både i eksteriør og jagtegenskaber blev mere og mere ensartet. I begyndelsen af 1700-tallet begyndt den første rigtige avl med de gule vizslaer, og mod slutningen af dette århundrede samt et stykke ind i 1800-tallet var den gule vizsla den mest udbredte jagthund i Ungarn. Da det i slutningen af 1800-tallet blev moderne at importere og avle på andre jagthunderacer, gav det problemer for vizslaen, og det blev næsten umuligt at opspore en vizsla. Fortsat renracet avl var nu stort set umulig, og der kom fremmed blod ind i racen fra blandt andet pointer og korthåret hønsehund.

I november 1916 påberåbte Tibor Thuróczy sig i det ungarske jagtblad Nimrod, de ungarske jægeres opmærksomhed for at redde den gule vizsla, og den fik sit nuværende navn: Ungarsk Vizsla. I 1917 udstedes de første, midlertidige stamtavler samtidig med at man indledte et landsdækkende eftersøgningsarbejde for at finde frem til de hunde, der i størst udstrækning lignede den oprindelige gule vizsla. Eftersøgningsarbejdet besværliggjordes af, at man befandt sig i 1. verdenskrig, men det lykkedes at få registreret tre hanner og ni tæver. Nu hastede det med at få reddet racen, før den var totalt iblandet vesteuropæisk blod. I 1920 blev De ungarske Vizslaopdrætteres Forbund dannet, og de første rigtige stambøger blev udfærdiget.

Efter de første svære år stod man med adskillige forskellige vizslatyper, hvor hver opdrætter havde sin mening om, hvad der var den rigtige Vizslatype. Dette vanskeliggjorde avlsarbejdet. I 1928 blev den første racebeskrivelse dokumenteret, og i 1935 godkendte FCI (sammenslutning af de europæiske kenneklubber)racen som ungarsk nationalhund. 2. verdenskrig medførte atter store tab af avlsmateriale – ikke kun hos vizslaen, og i efterkrigstiden led vizslaen for en periode den tort nærmest at blive degraderet til selskabshund, men de sidste årtiers stigende interesse for jagt og vildtpleje har heldigvis sat fokus på vizslaen som jagthund. Den korthårede vizsla er i dag den mest talrige og populære jagthund i Ungarn. Den ruhårede variant, der i bygning er lidt mere robust end den korthårede, begyndte man at renavle i 1930érne. Her har tysk ruhåret hønsehund spillet en stor rolle ved oparbejdelsen af denne type.

Efter opstanden i 1956 i Ungarn kom der ungarske flygtninge til Danmark. Enkelte havde formentlig deres hjemlands hunde med, eller også er det lykkedes dem senere at hente nogle til landet. Disse blev holdt som almindelige familiehunde, og der foregik ikke nogen egentlig avl af dem. Først da gårdejer Erik Bendsen fra Søllested på Lolland i 1971 fik nys om denne hønsehunderace og hjembragte en vizslatæve fra Ungarn samt en fra USA, kom der gang i den danske vizslaavl.

Erik Bendsen nøjedes ikke med at importere disse to tæver. I løbet af en kort årrække fulgte også hanner fra Tyskland, Ungarn og Belgien. I 90érne, hvor den snævre avl viste, at der manglede nye aner i avlen, blev det populært at importere hunde særligt fra Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn.

Vizslaen er en middelstor, elegant jagthund med ædel fremtræden. Den nærmest lette, tørre og slanke kropsbygning afspejler harmonien mellem skønhed og styrke. Den ruhårede vizslas kropsbygning virker mere robust end den korthårede vizslas.

Størrelse: Skulderhøjde for hanner: 58 til 64 cm, tæver: 54 til 60 cm. En statisk og dynamisk ligevægt og harmoni er langt vigtigere end centimetermål. Hanners vægt er op til 30 kg og tævernes er op til 25 kg.

Pels: Korthåret – kort og tæt. Ruhåret – ruhåret, tilliggende, kraftigt, tæt og glansløst. Farve for begge typer: Forskellige nuancer af rødlig gylden. Den korthårede fælder lidt mere end den ruhårede, men den kræver ellers ingen pelspleje. Den ruhårede vizsla skal trimmes en til to gange om året.

Hale: Det er tilladt at kupere halen.

Øjne: Øjenfarven er brun og afstemt efter pelsfarven. Blikket er levende og intelligent.

Bevægelse: Dynamisk, letfodet, elegant og jordvindende trav med rigeligt fraskub. Under søg i marken udøves en udholdende galop.

Vizslaen er en meget alsidig jagthund, der hører til de kontinentale stående jagthunde, som tager stand for vildtet. Det er fascinerende at deltage i f.eks. agerhønsejagt, hvor vizslaen i elegant løb afsøger marken for derefter pludselig at tage stand og ”fryse” fuglene, indtil føreren kommer tæt nok på og giver rejseordre. Herefter letter hunden fuglene, som kan skydes og derefter apporteres af hunden. Vizslaen bruges også på de krævende jagter efter ryper i de nordiske fjelde.

Vizslaen arbejder også fint i skov og vand og er en solid jagtkammerat på skovjagter og andetræk. Apporteringen ligger dybt forankret i hunden - både på land og i vand, og dens evne til at holde kontakt med sin fører under jagten er en af racens grundlæggende egenskaber. Vizslaen har næse for sporarbejde, og flere af dem er optaget i det danske schweisshunde register. For nylig er en dansk ruhåret vizsla blevet solgt til en falkonér i England, hvor den fungerer perfekt i samarbejde med rovfuglene.

Vizslaen har også andre mindre jagtrelaterede kompetencer. Der er bl.a. uddannet en dansk servicehund, som kan advare, hvis familiens søn med diabetes har for lavt blodsukker, og dermed sørger den for, at han får den rette behandling. En anden dansk Vizsla er uddannet til at søge efter overlevende i ruiner efter f.eks. jordskælv. Vizslaen er nem at træne, og den elsker at blive udfordret både fysisk og mentalt, og den er meget hengiven og glad for at gøre det rigtige. Den holder en meget god kontakt til sin fører, hvilket gør det nemt at føre den på jagt, ligesom den er nem at håndtere i træning.

Når vizslaen har fri, er det en fantastisk hengiven og loyal familiehund, som elsker at hygge sig med familien og være med, hvor tingene sker. Vizslaen er en meget nem hund at have, hvis den bliver sundt og naturligt aktiveret. Den har brug for daglig motion med løb i skoven eller i åbent terræn, men gåture med interessante indtryk er også god stimulation. Den elsker mentale udfordringer som f.eks sporarbejde, men også apportering af forskellige emner er en værdsat aktivering.

Dansk Kennel Klub - Racestandarder - Find vizslaen under Gruppe 7