Flot resultat til vizslaerne ved racedysten på sjælland



Tekst og foto af Tina Schulze



I dag har der været racedyst i Stenlille jagtforening.


På holdet var Per Stouby med Busvizslans Incredible Inuk, Kenneth Ejehage med Rugaia’s Balder og Thommas Søndergaard Matthisen med Qvistorf Kinga.


Der var repræsentereret 11 jagthunde racer.


Per og Inuk startede på vandet som gik perfekt 10 point. Kenneth og Balder startede på Kaninbanen, der fik de 9 point. Thommas og Kinga startede på duebanen hvor de fik 9 point. Derefter var Per og Inuk på duebanen hvor de igen fik 10 point. Kenneth og Balder var på vandet hvor det gik godt og de fik 10 point. Thommas og Kinga var på kaninbanen også her gik det godt og de fik også 10 point. Sidste disciplin var Kaninbanen for Inuk, vandet for Kinga og duebanen for Balder, her fik alle hundene 10 point.


Kenneth og Balder endte med 29 point og det samme antal point fik Thommas og Kinga. Per og Inuk endte med 30 point og var med i matchning.


De 3 først placerede hunderacer fik alle 90 point. Vizslaerne endte lige uden for de 3 bedste racer med 88 point, med samme point antal som to andre racer.


Stort Tillykke til holdet!