Julehilsen fra formanden 2020



Kære medlemmer


Lige et par ord her ved årets slutning. Året i år har været meget anderledes end andre år. Det startede som det plejer og vi nåede både udstillingerne i Uldum, Jægerspris og lige Fredericia inden corona lukkede landet ned i marts. Det betød ingen prøver og ingen udstillinger. Vi måtte gå hjemme og hygge os med hundene, træne og gå ture, og vi oplevede at mange lige pludselig ville have hund. Det eneste vi kan håbe, er at det ikke bliver en for stor mundfuld, når vi kommer ud på den anden side.


Over sommeren blev det i orden ar forsamles flere, så vi begyndte at kunne afholde prøver. Men vi nåede aldrig til udstillingerne, da de udstillinger DKK havde fået tilrettelagt, måtte aflyses igen. I Dansk Vizsla Klub besluttede vi derfor at holde en klubudstilling i september. Og på trods af nyt forbud et par dag før, der gjorde at der kun kunne komme et menneske pr hund, så havde vi en rigtig god udstilling og er taknemlige for at ingen blev smittet. Her ved udgangen af året, har vi i 5-klub samarbejdet lige aflyst Uldum og Jægerspris i 2021, da et forsamlingsforbud på 10 gør det umuligt at afvikle.


Nu må vi bare krydse og spritte fingre, hygge os med vores hunde og opfører os, så smittetrykket falder igen, mens vi venter på, at vi kan blive vaccineret.


Jeg vil ønske jer alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår. Pas godt på hinanden og jeres hunde.


På vegne af bestyrelsen


Nanna




Herunder lidt søde julebilleder, som medlemmerne er budt ind med på klubbens facebookside: